tirsdag den 23. oktober 2007

Værdibaseret ledelse er en fiskestang

Det betyder det er en fleksibel ledelsesform. En ledelsesform som kan tilpasse sig selv svære betingelser - den kan komme frem på selv vanskelige steder, og endda nå rigtig langt med snøren.

En fiskestang får dog kun fisk på krogen hvis snøren kastes ud! Og den bliver kun ved med at få fisk på krogen hvis den kastes afsted igen og igen og igen... Hvis man skal fange de store fisk skal man også vide hvor og hvornår der skal kastes, og den skal udstyres med den rigtige madding - ellers er der intet der bider på.

Man skal gøre sig bevidst at det kræver meget træning at kaste præcist - og at det nogle gange har en pris både at være fleksibel og langtrækkende... Det kan nogle gange være nemmere at bruge et spyd, hvis fangsten er lige ved knæene og skal fanges hurtigt.

Endeligt skal man, når fisken er på krogen, holde godt fast i grebet og vide, at god fisk på bordet også kræver kærlighed efter fangst... Og så bliver det alt i alt til en løsning, der smager rigtig godt!

torsdag den 13. september 2007

Skift lederskabet ud med et drivhus

Idag er det måske vigtigere end nogensinde at opdage og anerkende udviklingspotentialet - Ser du det? Kigger du efter det? Leder du efter det?

Potentiale har det som en smuk plante, det springer ud når det møder de rette vilkår - for planten er det temperatur, jordbundsforhold, fugt, sol og placering og ikke mindste en god gartner der tager sig kærligt og omsorgsfuld af planten.

Menneskeligt potentiale ligner til forveksling plantens.....

Måske skulle lederskabet skiftes ud med et drivhus......

Tag en god dag :-)


Ps. mange af de gode planter er udsolgt eller meget dyre at anskaffe, så plej dem du har

tirsdag den 4. september 2007

Find dit lederskab!

Prøver du også at få styr på ledelse? Hvordan gør du det? Læser du mange af de seneste bud på den voksende stamme af ledelseslitteratur? Følger du altid ivrigt med når store, markante ledere portrætteres i tilgængelige medier? Tager du afsted på kurserne, når de byder sig? Og har du så stadig svært ved at sætte ord på din viden om ledelse?

Personligt finder jeg det svært at definere ledelse i korte fraser - og det har jeg det godt med. Jeg finder det utilstrækkeligt at lave modeller over verden, og derfra udlede sit lederskab.

Jeg opfordrer istedet alle til at udforske deres egen verden - vær nysgerrig efter hvad der sker i det daglige... Store, som små episoder. Tænk over det du oplever. Del det med andre (Du må gerne skrive om det på vores blog:)). Vurdér din egen indsats - korrigér og følg så med igen. Engagér dig i dine medarbejdere... Det siger jeg lige igen - Engagér dig i dine medarbejdere. Hold retningen, og lad medarbejderne hjælpe dig i din udvikling!