90'ernes TQM koncepter udtrykte: 1 måling er bedre end 1000 meninger, og helt usandt er dette vel ikke - ihvertfald er det værd at overveje hvad der er tro og hvad der ikke er..
Hvis det passer, at det vi måler forbedrer vi, så er det da bare med at komme igang. Jeg kan for mit eget vedkommende bekræfte, at da jeg begyndte at måle afstanden og tiden under min træning til 1/2 marathon, så skete der et eller andet med min motivation og indsats. Jeg så forbedringen og fik dermed en brugbar feedback på min indsats. Og jeg løb ganske hæderligt på dagen uden at jeg var overbelastet i min træning undervejs mod målet.
En vigtig overvejelse er nok, at huske at måle på det vi vil gøre noget ved... Altså undgå at spørge dig selv eller dine medarbejdere om forhold du allerede ved du ikke kan eller vil ændre, det giver blot demotivation og bekræfter dig selv og andre i "at der alligevel ikke sker noget...".
Evaluering er jo langt hen ad vejen drevet af spørgsmål - Her er lige et par af dem jeg har overvejet:
- Hvad vil du bruge evaluering til hos dig selv, dit team, din virksomhed?
- Hvem vil du gerne evalueres af? Dig selv? Dine kolleger? Dine kunder?
- Kan vi evaluere hinanden internt? Hvilke forudsætninger skal være tilstede
- Vi vi evaluere om vi har nået måelt eller hvor langt vi er nået?